Eksamensfri skole
På Steinerskoler er eksamener og karaktergivning skiftet ud med vidnesbyrd. Det er en bog, der følger barnet, og som gennem årene beskriver alle sider af barnet. Fagligt, socialt, hvordan det arbejder og hvordan det trives.
Tanken bag ikke at bruge eksamener og karaktergivning, er at styrke barnets indre motivation. At du som elev, oplever det som meningsfyldt at lære og dygtiggøre dig, blot for din egen skyld, og ikke fordi du skal opnå et stykke tal på et papir for andres skyld.
Du og dine forældre får i stedet for et tæt samarbejde med din underviser, der giver dig en udførlig individuel vejledning og mundtlige og skriftlige evalueringer af din indsats, standpunkt og resultater.
Vi mener, at den løbende dialog i højere grad end eksamener gør læringen til en selvstændig proces, og at den motiverer og understøtter lysten til at sætte sig ind i nyt stof. Du får på den måde et godt grundlag at arbejde ud fra i det daglige, og mulighed for at udvikle individuelle interesser og potentialer. Så kan du meget nemmere løbende forbedre dit faglige niveau.