Undervisningsplaner
På Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg benytter vi vores egne undervisningsplaner. 

Undervisningsplanernes udformning bærer tydelige præg at skulle kunne håndtere en funktion som både pædagogiske- , administrative- og tilsynsmæssige-papirer. 

Pædagogisk fastsætter de vores lærings-, kompetence-, færdigheds og processuelle mål
Administrativt definerer de hvad, hvornår og delvist hvordan vores undervisning skal tilrettelægges i løbet af året.
Tilsynet, STUK, (Styrelsen for Undervisning og Kvalitet) der har tilsynspligten med de fri skoler – skal vurdere om Rudolf Steiner Skolen står mål med folkeskolen. Planerne er indrettet således at vores mål og delmål er stort sammenlignelige 1 til 1. 

Det vil sige at undervisningsplanerne for de enkelte fag kan læses som opbygget af 3 dele. 

Pædagogisk
En Rudolf Steiner Skole arbejder meget mere processuelt end målstyret med sin undervisning. Det er ikke alle elever der skal være akademikere, eller musikere, eller håndværkere. Vi kræver af eleverne at de øver sig, dygtiggør, og arbejder med tingene, uanset deres faglige niveau. 
I modsætning til at rose den meget dygtige elev, der nemt når de fastsatte læringsmål, uden større anstrengelse; da vil man kræve af den meget dygtige elev, at han forsat anstrenger sig, og laver noget der er flot – for hans formåen.
Samtidig vil der blive krævet væsentligt mindre af den elev, hvis formåen, ift. Folkeskolens Fælles Mål, aldrig vil sætte ham/hende i stand til at honorere disse lærings-, færdigheds- og kompetencemål.
Af begge type elever vil vi kræve, at de yder det de formår. Ikke set i et forhold til nogle definerede læringsmål som sådan, men som et kapløb mod dem selv. 

Læringsmålene afspejler Skolens ønske om at de elever som afslutter deres grundskole her på stedet, klarer sig lige så godt som gennemsnittet, eller bedre. Samtidig er det et lovkrav, at vores undervisning står mål med folkeskolen. 

Læringsmålene giver desuden en invitation til en refleksiv, pædagogisk praksis hvor vi er levende interesserede i effekten og resultaterne af vores undervisningstilbud på eleverne mhp. at give dem det bedst mulige udgangspunkt for et selvledt, dueligt voksenliv. 

Administrativt
Undervisningsplanerne definerer hvornår skolens lærere gennemfører visse dele af undervisningen. Hvilke fag ligger på hvilke fagtrin, og hvad skal der undervises i. Hvert år udfærdiges fagplaner for hver enkelt fag/klasse, på baggrund af skolens undervisningsplaner. Disse laves op til de pædagogiske dage, mens eleverne forsat har sommerferie.  Fagplanerne ligger færdiggjort for skoleåret – ved skoleårets start.

Folkeskolens Fælles Mål har i deres undervisningsplaner defineret nogle kompetencemål:
Disse kompetencemål og deres evaluering er indsat separat mhp. overskuelighed og gennemsigtighed i undervisningsplanerne ift. eksternt tilsyn. Se i øvrigt evaluering. 

Tilsyn
Kompetencemålene for Folkeskolens Fælles Mål (FFM) er nu indskrevet direkte i vores undervisningsplaner.
Vi har valgt at indføre dem i vores eksisterede planer direkte.

Nogle af kompetencemålene giver overlap med andre lærings- og færdighedsmål.
Det anser vi ikke for problematisk. Vi udfører og evaluerer både lærings- og færdighedsmålene OG kompetencemålene, nogle gange hvert andet år, andre hvert 3 jf. planerne. 

I løbet af årene vil skole simplificere lærerplanerne, således de kan håndtere både det pædagogiske, administrative og tilsynsmæssige uden at have overlap. 

Oversigt over en undervisningsplans opbygning

Øverst er noteret på hvilke årgange der undervises i faget i skolen
Fagets kundskabs- og færdighedsområder samt kompetenceområder.  
Formålet med faget. Her er overensstemmelse med FFMs formål.    
Slut- og evt. delmål for kompetencemål
Slut- og evt. Delmål for kundskabs- og færdighedsområder.
Indhold og processuelle mål for en Rudolf Steiner-skole 
Undervisningsplanerne og fagplanerne
Undervisningsplanerne danner grundlag for at hver klasse- og faglærer udfærdiger fagplaner for årets forløb, som tilgodeser både læringsmål og procesorientering – i hvert enkelt fag.
Fagplanerne udfærdiges altid før skoleårets start, på de pædagogiske dage.
På disse dage gennemgår lærerne og ledelse fagplanerne én efter én mhp. at inspirere og kvalificere en så inspirerende fagplan der naturligt rummer både mål- og processtyring. 

Årets fagplaner bliver godkendt af det kollektive lærerkollegie på de pædagogiske dage når fagplanen er tilfredsstillende. 

Evaluering af undervisningsplaner samt evalueringspraksis på Rudolf Steiner skolen i Silkeborg

Rudolf Steiner skolen er en prøve- og eksamensfri grundskole.
Herunder beskrives de løbende evalueringer som finder sted på en Rudolf Steiner Skolen, samt hvordan denne udføres i praksis. Vi vil både beskrive den strukturerede skriftlige og mundtlige evaluering og den mere uformelle, som finder sted i samarbejdet om klassen og den enkelte elev.

Vi vil også berøre den opsummerende evaluering i slutningen af de lige skoleår (efter 2. klasse, 4. klasse, 6. klasse, 8. klasse) og skoletiden (9. klasse) – vidnesbyrdet. 

Den løbende evaluering i klasserummet
I det daglige samvær med eleverne gør en lærer sig mange iagttagelser, der både bevidst og ubevidst bruges, når denne planlægger og gennemfører undervisningen. Eleverne udarbejder gennem hele skoleforløbet periodehæfter. Disse er et unikt værktøj for evaluering, fordi de som arbejdsredskab, i både skriftlig og kunstnerisk form, viser elevens bearbejdning af undervisningsstoffet. 

Gennem den daglige iagttagelse af periodehæfterne kan læreren indrette undervisningen i faget og tilpasse sin undervisning til den enkelte og klassen som helhed. 

I de ældste klasser skriver læreren næsten altid en kort udtalelse til det, der afleveres, hvad enten det er periodehæfter for matematik, sprogfag, håndværk eller kemi.
Arbejdet vurderes i forhold til de udviklingspotentialer, som læreren, kan få øje på for eleven. 

Det betyder, at to elever, som har leveret til samme niveau, kan få forskellig udtalelse, fordi den ene tydeligvis har kæmpet og arbejdet godt med stoffet for at nå frem til det afleverede, mens den anden har vist et andet engagement, end læreren vurderer, at denne elev kan præstere. 

Den formative (”Den formative evaluering har til hensigt at virke direkte ind på læreprocessen. Her giver læreren undervejs feedback, som guider og tilskynder til læring og/eller målopnåelse” EMU definition, 20 april 2020 http://emu.dk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/evaluering-og-feedback/kristine-kousholt-evaluering-og-feedback) evaluering af elevens arbejde skal understøtte, at eleven hele tiden kan se, hvad der går godt, og hvad der kan arbejdes med. Evalueringen bliver således givet ud fra såvel lærerens kendskab til den enkelte elev som de faglige og pædagogiske mål for undervisningen, som skolen og læreren er forpligtet på jf. skolens undervisningsplaner. 

Evalueringsprocesser i håndværk, musik og kunstfag
I håndværksfagene giver evalueringen nærmest sig selv. Hvis jernet knækker, eller en tråd springes over på væven, så bliver resultatet ikke, som eleven havde forstillet sig, og der må justeres og prøves igen.
Læreren kan komme med råd og idéer til et nyt forsøg og vise eleven nye teknikker, men den egentlige evaluering af arbejdet sker, imens det udføres.
I musikken handler det om at lytte og korrigere sin intonering, sin klang, sin rytme og takt osv. Evalueringen sker også her i selve handlingen. En tone rammes rigtigt eller skævt, rytmen og intoneringen er eller er ikke til stede. Det er ikke altid, eleven ved eller kan høre, hvornår musikken lykkes, men for både tilhørere og musiklærere står det klart, fordi der lyttes fra et andet sted. Derfor er både den enkelte elev og orkestret eller koret som helhed afhængige af den tilbagemelding, læreren kommer med under øvningen. 

Det handler om at øve, at fejle og lytte, at korrigere og justere og prøve igen.

I kunsten er det ikke helt så ligetil at gennemskue evalueringsprocessen. Her kommer elevens egne mål for og tillid til den kunstneriske proces i høj grad til at præge resultatet. Elevens egen vurdering af, om proces og resultat er lykkedes i forhold til egnen intentioner, bliver ofte vigtigere end lærerens vurdering. Den kreative proces begynder i bearbejdningen af et fænomen eller en opgave for at finde en ny forståelse eller løsning. I den vurderende iagttagelse og i den fælles evaluering af udkast, skitser, designløsninger osv. bliver den kreative proces bevidst. Jo bredere, rigere og mere selvstændigt erfaringerne er erhvervet, des mere bidrager de til yderligere innovativ og kreativ tænkning. 

Når eleven får opgaver, som kræver mestring, æstetisk bedømmelse, initiativ og erkendelse, kommer både hænder, hoved og hjerte i spil. Derved bliver ikke kun opgaven integrerende, men det gør virkningen på eleven også. Hænderne handler intuitivt på baggrund af den refleksion, øvelser i samme handling har integreret, og gennem små justeringer opnås forbedringer i handlingens effekt på materialet. I næste øvelse mestres handlingen lidt bedre, og langsomt opstår en intuitiv læring, hvor eleven har sit eget individuelle handlingsmønster. Et handlingsmønster, der ikke kan reproduceres af andre, og resultatet er et unikt produkt. 

I håndværks- og kunstundervisningen får eleverne den vigtige erfaring, at en idé kun kan virkeliggøres med en viljesmæssig indsats, og at øvelse og fordybelse er nødvendigt, hvis man vil opnå at skabe dét, man har sat sig for. Denne erfaring kan siden bruges i næsten alle andre sammenhænge, hvor målet er faglig udvikling. 

Vidnesbyrdet i skoleforløbet – evalueringen af eleven – på en Rudolf Steiner Skole
Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg er en karakter- og eksamensfri skole. Det betyder at eleverne og deres forældre cirka hvert andet år modtager skriftlige vidnesbyrd, som i prosaform indeholder evalueringen af eleven. Vidnesbyrdene er både summative og formative. (”Summativ evaluering samler op efter en undervisningsperiode med en vurdering af, hvilke færdigheder eleven har tilegnet sig. Her kan kontrol og adgange til videre skolegang og uddannelse være central”EMU definition 20.04.2020 https://emu.dkk/grundskole/paedagogik-og-didaktik/evaluering-og-didaktik/evaluering-og-feedback/kristine-kousholt-evaluering-og-feedback )
Da vi arbejder med en udvikling af hele mennesket, holder vi os ikke til kun at evaluere det faglige niveau. Også elevens udholdenhed, empati, initiativ, og ansvarsfølelse, indstilling til fagene, samarbejde, opmærksomhed, praktiske håndelag og kunstneriske færdigheder bliver anerkendt i lærerens evaluering af eleven. 

Målet er, at vidnesbyrdet afspejler elevens faglige, sociale og personlige udviklingsproces gennem det forløbne skoleår samt lærerens vurdering af elevens udviklingspotentiale. 

Indtil 6. klasse er vidnesbyrdet stilet til forældrene. Herefter henvender det sig direkte til eleven, mens forældrene bliver medlæsere. Alle barnets lærere skriver, hvordan de ser udviklingen. De udpeger, hvad de ser som stærke sider og områder, som eleven bør ændre eller forbedre. 

Vidnesbyrdet er ikke blot en beskrivelse af, hvordan eleven har udviklet sig fagligt. Det er også en retningsgiver for, hvor lærerne ser, at eleven kan udvikle og forvandle sine evner og egenskaber i de kommende år. Når eleven i 6. klasse får sit vidnesbyrd, skrevet med henblik på at det netop er barnet, og ikke forældrene, vidnesbyrdet er henvendt til, virker oplevelsen af lærernes vurdering, kommentarer og råd til barnet ofte dybere og stærkere, hvis barnet ikke tidligere har haft så meget bevidsthed om dets vidnesbyrd.  

Efter 8. klasse venter skolens overbygning. Her udvides fagviften, og flere faglærere træder til. Derfor retter vidnesbyrdet i 8. – 9. – 10. klasse sig både mod eleven, men nu primært 3. part i.e. de nye faglærere som skal lærer eleven at kende, eller til dem som administrerer optagelsen på en ungdomsuddannelse, som eleven vil møde efter sommerferien.   

Vidnesbyrdet indeholder pensumbeskrivelse, fagets mål og metode, samt en specifik evaluering af den enkelte elevs arbejde med faget. Det kan omfatte alt fra fremmøde og deltagelse i klasseundervisningen til faglige muligheder for at løfte det individuelle kompetenceniveau eller styrke det kunstneriske arbejde.

Formen er stadig positiv og anerkendende med fokus på, at eleven skal kunne genkende sig selv i beskrivelsen og se de foreslåede potentialer for udvikling som mulige at gribe. 

Forberedelse og præstationer i naturlige rammer
At eleverne ikke går til eksamen og får karakterer betyder, at de skal vise, hvad de har lært, og modtage evaluering på andre måder. På Rudolf Steiner Skolen i Silkeborg prøver eleverne igennem skolelivet at skulle forberede sig og præstere i naturlige rammer. Det kan være, når klassen skal sige et engelsk vers på scenen i 4. klasse, når et gruppearbejde skal fremlægges for kammeraterne, når klassen sammen skal sætte et større dramastykke op, når de spiller koncert for forældrene, når smedearbejdet udstilles ved en månedsfest, eller når der synges for en fyldt sal.

Det kan også være hver gang, de afleverer og modtager tilbagemelding på et gennemarbejdet periodehæfte eller på deres håndværksmæssige og kunstneriske arbejde. 

Evalueringen trækkes imidlertid ikke ud som en særlig bedømmelse af en forventet præstation. Den indgår i en naturlig sammenhæng med undervisningsstoffet, og det er lærernes opgave at tilrettelægge elevernes proces og præsentation på en måde, så den enkelte elev bliver tilpas udfordret og samtidig kan få en oplevelse af at ”magte opgaven”. Ofte sker det, at eleven ”sprænger” rammen for, hvad læreren kunne forstille sig, og derfor er det centralt, at der i processen er plads til elevens egen fortolkning og inspiration til opgaveløsningen.

Endelig gennemføres også det, som almindeligvis forstås som prøver og test. I de yngre klasser er det ikke synligt for eleverne, at de er til en slags prøve. Det er blot en del af hverdagen og af lærerens iagttagende arbejde med at undersøge, hvilket udbytte eleverne har fået af undervisningen. I de ældre klasser kan prøver og test indgå som en del af evalueringen i den enkelte fag, samt som forberedelse for eleverne på at skulle til prøve på en evt. efterskole, ungdomsuddannelse o.l. Her får både lærer og elev kendskab til resultatet, så eleven selv kender sit aktuelle niveau og har mulighed for at arbejde med sin læring. 

Evaluering og læring
Det er helt afgørende for en Rudolf Steiner-skole at undervisningen kan udfolde sig i et trygt rum. En stærk relation mellem lærere og elever er fundamentet for læring. Derfor skal eleverne opleve, at de altid kan sætte sig selv og deres læreproces i spil. For det handler nemlig ikke om at vise, hvad man kan – men om at lære.
Vurderingen af præstationen eller prøvens resultat sker ikke alene i forhold til de faglige mål, som er fastsat af lærerne, skolen eller Børne- og Undervisningsministeriet.
Problemet med disse mål er nemlig, at de er kortsigtede, fordi de afspejler, hvad en elev skal kunne på et bestemt klasse- eller uddannelsestrin for at kunne klare sig på det næste og – i et større perspektiv – hvad nutidens myndigheder mener, at fremtidens borgere skal kunne for at klare sig i samfundet. 

De faglige mål er defineret ud fra det, den nuværende generation forestiller sig, der skal til for at kunne begå sig i fremtidens samfund. Hvis disse står alene som mål for evalueringen, mister eleven en unik chance for læring. Nemlig den læring der opstår, når undervisningen gennem elvens nysgerrighed og interesse skrifter fokus til andet og mere end det, som de definerede faglige mål omfatter. 

Vidnesbyrdet har til formål at også favne dette mere, idet der lægges vægt på både faglige kompetenceopnåelse, studiekompetencer og på den enkelte elevs udviklings- og læringsproces. I vidnesbyrdet anerkendes også læringsudbytte, der rækker udover, hvad læreren eller den nuværende generation kunne forstille sig. På den måde ønsker vi at værne om læringen og det rum, den og eleven udfolder sig i, samtidig med at vi forbereder eleverne til at skabe deres egen fremtid. 

Skriftlig evaluering af undervisningsplaner samt opfølgningsplan
Ud over den løbende evaluering af elevens trivsel, udvikling og standpunkt, gennemføres også evaluering af vores samlede undervisning. Elevernes oplevelse afspejles i vores Undervisningsmiljørapport samt dennes opfølgningsplan, der kan findes under ”Lovpligtig information” på vores hjemmeside. 

Vores undervisningsplaner opstiller del- slut- og kompetencemål for vores undervisning.
Der er forskellige mål på forskellige tidspunkter i de forskellige fag.
Hvert enkelt lærer evaluerer sine elever i overensstemmelse med målene i Undervisningsplanerne i sit fag.

Eksempelvis
I Undervisningsplanen for Dansk kan man læse at der er opstillet 4 kompetenceområder.
I vores planen står at delmålene skal evalueres efter hhv. 2., 4., og 6. klasse. Slutmålet skal evalueres efter 9. klasse.
Det er de samme år som der skrives Vidnesbyrd til eleverne.
Efter udfærdigelsen af Vidnesbyrdet til alle eleverne i f.eks. en 2. klasse, da skal læreren, sammen med sine kollegaer, vurdere for hver enkelt elev om de opstillede delmål er opnået i det pågældende fag.  

Kan eleven ”Læse enkle tekster sikkert og bruge dem i hverdagssammenhænge”?
kan eleven ”udtrykke sig i skrift, tale, lyd og billede i nære og velkendte situationer?” 
Svaret for hver enkelt elev nedfældes og analyses. 

Er vi tilfredse med at eleven nåede det er standpunkt? 
Er der noget som gør, at det ikke er problematisk, at eleven ikke har nået delmålet? (eksempelvis handicap, mistrivsel, fravær, faglige- såvel som sociale udfordringer)
Ud over at betragte den enkelte elev, samles resultaterne således at klassens samlede undervisning ift. mål og delmål kan evalueres.

Hvad er det som har gjort, at stort set alle når frem til vores læringsmål?
Har vi gjort noget særlig godt?  Og omvendt.
Nogle af de opstillede del- eller slutmål kan vi se, at en specifik klasse simpelthen ikke opnår. Hvad skal vi skrue på metodisk-didaktisk, for at lykkes med at formidle den læring vi ønsker? Hvad skal ændres? 
Analysen vil danne baggrund for en evaluering af klassen, læreren, en gruppe, eller enkelt elev på vores pædagogiske dage op til skolestart. Afhængig af evalueringens resultater, da vil skolens Pædagogisk Råd og ledelse udarbejde en passende plan for opfølgning mhp. at opnå de ønskede del- og slutmål. 

Evalueringens resultater og opfølgningsplan
Denne praksis ift. undervisningsplaner betyder at vi kommer til at evaluere hvert år. Ikke alle klasser på samme tid.

Det anser vi som tilfredsstillende for vores ønske om at være en selvrefleksiv og lærende arbejdsplads. 

Hvert 3. år vil skolen samle evalueringerne og deres opfølgningsplaner i en større, mere omfattende analyse af egen praksis. Den næste samlede evaluering vil finde sted i slutningen af skoleåret 22/23 således at ændringerne til skolens Undervisningsplaner har nået en fuld implementering. 

Evalueringen af undervisningen samt opfølgningsplanen vil kunne findes under ”Lovpligtig information” på vores hjemmeside.